FORSIDE | PROFIL | ANBEFALINGER | N Y H E D | HANDELSVILKÅR | KUNDE CENTER | OPRET - BESTIL
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 

Kundernes anbefalinger


I Finefloor, GulvButik ligger vi meget vægt på, at vores kunder er tilfredse med vores service. Nedenfor har vi uredigeret udlagt jf. aftale med hver enkelt kunde deres anbefaling til Finefloor, GulvButik.

Hver anbefaling fjernes omgående såfremt den enkelte kunde måtte ønske dette uanset årsag.


Hans-Henrik Hulgaard - Jægerspris:

I forbindelse med opførelse af vores drømmebolig - en arkitekttegnet 1-plans villa i træ, midt i naturskønne omgivelser ved Jægerspris, skulle vi bruge et trægulv med klasse, ordentlig vejledning og en konkurrencedygtig pris – meget at bede om på én gang…

Efter at have besøgt adskillige forretninger med en lidt flad fornemmelse i maven fandt jeg Finefloor gulvbutik og fik mailkontakt med Louise… Og så var det slut med den flade fornemmelse - nu var det forventningens glæde og dermed lidt farve i kinderne, der dominerede.

* Prisen var helt fantastisk.
* Mailkommunikationen var venlig, hurtig, ubesværet og præget af den positive ånd, der karakteriserer gulvbutikkens vilje og evne til at se og finde løsninger og muligheder frem for begrænsninger – woow…
* Der var viden og saglig rådgivning samt en intensitet i forløbet, der på en ikke-påtrængende måde holdt sagen i gang. Når der var behov for mere direkte kontakt foregik det pr. telefon ellers pr. mail.

- og så er jeg ret imponeret over butikkens sortiment.

Den stil og fornemmelse man får, når man studerer hjemmesiden afspejlede hele forløbet. What you see is what you get – i absolut positiv forstand. Butikken lever op til det den lover.

I hvert fald var min oplevelse af hele forløbet super regulært og jeg vil på det varmeste anbefale Finefloor gulvbutik til alle!

Mvh. Hans-Henrik Hulgaard - Jægerspris


Ole Berthelsen, Kongerslev:

God service og overraskende lav pris for et kvalitetsgulv. Kommunikationen via E-mail, har fungeret fint, og levering er sket hurtigt som aftalt. Jeg anbefaler gerne til andre og vender selv tilbage, hvis jeg igen får brug for et gulv-produkt. 

Mvh. Ole Berthelsen, Svanfolk, DK


Bodil, Jylland:

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til gulv-butikken.
Det er et firma med hed høj ekspertise og service. Vi havde ikke meget kendskab til valg af bræddernes længde og hvilken underlag.
Det blev til 65 m2 viking q-lock ege planke selekt hvid mat lak i forskellige længder og 2,8mm underlag med fugtspærre.
Gulvet er nemt at ligge og med det kraftige underlag en meget god lyddæmper.
Vi havde før et kraftigt væg til væg tæppe og var lidt betænkelige om gulvet ville have den samme lyd dæmper effekt, Jesper anbefalede den kraftigere og det valg har vi været meget tilfreds med.
Firmaet har en super service. Vi blev betjent af Louise og Jesper som begge arbejder meget professionelt.

Mvh. Bodil



Kasper, Frederiksberg:

Nyt gulv på 20 timer. Onsdag kl. 14 sendte jeg en prisforespørgsel på 80m2 Siljan Massiv Fyr Plank. To timer senere havde vi en handel på plads, og torsdag kl. 10 kunne jeg hente gulvet hos grossisten.
Effektiv og god service må man sige. Tak for det!

Mvh. Kasper – 1855 Frederiksberg


Teresa, Midtjylland:

Jeg vil gerne give min anbefaling.
Jeg fik et super godt kvalitetsgulv, til markedets bedste pris. Det var nemt at lave en handel, og levering skete allerede dagen efter. Jeg fik en sød og venlig vejledning, da jeg var lidt uerfaren i måden at handle på.

Med venlig hilsen, Teresa


Michael H. Kristiansen, Vodskov:

I forbindelse med renovering af vores ældre murermestervilla, var jeg på nettet på jagt efter et lækkert gulv til en fornuftig pris. Efter kort tids søgen faldt jeg over Gulv-butik, der præcis havde hvad jeg søgte. En enkelt mail med den ønskede vare blev afsendt en aften kl. 23, og dagen efter kl. 9, havde jeg tilbuddet i min mailbox. Super hurtig respons. Prisen var absolut konkurrencedygtig, så jeg bestilte et par dage efter mit gulv, et Wiking mammut fyrplank. Forudbetaling er altid spændende, men gulvet kom som aftalt, og ligger nu i min stue, hvor det desværre lige skal "trække" et par dage. En enkelt pakke er dog blevet åbnet - hold da op hvor vi glæder os til at få det under fødderne! Jeg kan på det varmeste anbefale andre at handle med Gulv-butik, det har virkelig været en positiv oplevelse.

Michael H. Kristiansen

Ole Hansen, Nordsjælland:

Jeg fandt det bedste tilbud på nettet – det var jer. Skrev en mail og fik hurtigt svar tilbage med uddybende spsm omkring underlagets beskaffenhed, tilbehør mm. Herefter var der en del snak med blandt andet råd til hvilke længder jeg skulle bruge for at få det pæneste resultat.

På trods af at jeg undervejs ændrede bestilling flere gange var tonen stadigt positiv. Mest overrasket blev jeg dog, da jeg en uges tid efter jeg havde fået gulvet, fik en mail fra Christina, som spurgte om alt havde forløbet planmæssigt!

Det gjorde hele forløbet til en god oplevelse

Ole Hansen


Heidi Jensen, Fyn:

Hej. 

Min kollega havde handlet i gulvbutikken, hun roste den hurtige mail-service. Da jeg også skulle bruge et trægulv, prøvede jeg også denne butik, uden de viste, at min kollega lige havde handlet. Gulvbutikken svaret mig hurtig og var klart de billigst på et Fölling Golv.

Heidi Jensen


Klaus Nielsen, Vejle:

Gulvbutikken har bedt mig om, at skrive par ord.
Måtte vente 6 timer inden jeg fik en melding, lidt træls - herfter gik det stærkt. Jeg købt massiv douglas i lange længder to dage efter, alt gik meget fint. Fragtmanden ringet som aftalt og hjal med at få det aflæsset. Jeg fik det som jeg bestilte uden problemer. Jeg var ikke meget for at betale forud, men fik oprettet en deponeringskonto, det var der intet problem i. Nu er mit gulv blevet monteret og behandlet og det er betalt, jeg er meget glad for mit trægulv. Alt godt fremover til gulbutikken, synes det er en god website.

Klaus Nielsen


Robin Medenwaldt, Midtjylland:

Som led i mit husbyggeri svingede jeg mellem at få et gulv med let-monterbart, gulvvarmevenligt lamelgulv på strøer eller at bruge "rigtigt træ", som "arbejder" mere, men som for min arkitekt var den eneste eksisterende løsning. Heldigvis ringede Gulvbutikkens ansat Ralf lige tilbage for at aftale det sidste inden bestillingen, og jeg fandt først da ud af, at jeg fejlagtigt var ved at bestille lamelgulv til den pris. Ups - og hvad nu? Skulle det blive lamelgulv alligevel, selvom jeg nu var indstillet på massivt træ? Sammen med Ralf fik jeg diskuteret ulemper og fordele på plads, såsom yderligere udgifter til lægning og efterfølgende slibning, større variation ved udtørring på grund af gulvvarme, men et mere gedigent gulv og et foretrukket gulv af træ-elskere. Ralf var meget konstruktiv og yderst kompetent. Det endte med et tilbud om massiv merbau i 20 mm til en kvadratmeterpris på 560 kroner inkl. moms, som i øvrigt markedsprismæssigt er et endnu mere attraktivt tilbud end de ovenstående 500 kroner for lamelgulvet - hvis man altså er til massivt træ. Jeg betalte forud og handlen gik uden problemer.
Så nu har jeg fået træet leveret og synes efter åbning af et par pakker, at det ser pænt ud - det synes min tømrer også. Der var opgivet en længdevariation på 600-2200 mm. De fleste stykker er mellem 2000 og 2200 mm, og en hel del er mellem 600 og 850 mm. Der er også længder derimellem, men det er mindretallet. Nu glæder jeg mig til at se det lagt på gulvet, hvilket jo er den endelige test. Og falder den positiv ud, skal gulvbutikken have mine varmeste anbefalinger med på vejen.


Robin Medenwaldt

Peter Freuchensvej 12, 4800 Nykøbing F., Telefon 70262428, info@gulv-butik.dk